Wednesday, March 28, 2007

Geraldton – Carnarvon

Vi har forladt Geraldton, civilisationens endepunkt, og er kørt videre op nordpå mod Kalbarri National Park og Shark Bay.



Kalbarri National Park
I Kalbarri og tilhørende national park brugte vi 3 dage. Et super hyggeligt sted med mulighed for lidt af hvert.

Vi var på trekking-tur, en 10 km lang tur der snoede sig langs Murchison floden.


Efter henvisningerne en rimelig let tur...


Men efter Fies mening, den hårdeste nogensinde...

Turen sluttede ved ”Nature’s Window”


Indtil nu har det stået lidt sløjt til med Renés fiskeri og vi var begyndt at frygte at det ligesom ikke rigtig ville blive til noget, men i Kalbarri vendte heldet.


Første dag fangede han to dejlige gold spottet sweet lips.


Derefter en kæmpe sea bream på 5 kg.

Det bedste ved Kalbarri, siger Fie, var deres River Range hvorfra man kunne komme på rideture.



Shark Bay
Shark Bay er et stort område på størrelse med sjælland. Det kom i 1991 på ”World Heritage” listen. Området har en stor bestand af delfiner, havskildpadder og hajer, deraf navnet.


Mange af de steder vi campede var der mulighed for windsurfing. Meget eksotiske forhold med turkisblåt vand og masser af fisk og rokker (heldigvis ingen hajer).





Se flere windsurf billeder på http://www.flickr.com/photos/renebrask/sets/72157600034131914/.

Monkey Mia

Den største turistattraktion i Shark Bay er Monkey Mia, et gammelt fiskerleje som dagligt bliver besøgt af en flok delfiner. Det er efterfølgende blevet en rigtig turistfælde med eget resort og alt hvad der dertil følger.


Vigtigst af alt var at vi fik set delfinerne, og vi fik endda lov til at komme meget tæt på.



Francois Peron National Park
Stadig i Shark Bay ligger Francois Peron National Park opkaldt efter en fransk ornitolog og er kendt for at have meget smukke strande, hvor den røde jord møder det turkisblå vand. Parken er kun tilgængelig med 4WD og blandt lokale er parken berygtet for at have noget af den bedste offroad med blødt sand ;)



Vi bruge to dage i Peron med overnatning på en øde strand, helt fantastisk.


Eneste minus var når vinden var i øst, så kom fluerne i massevis.


Til aften blev der fanget frisk papegøjefisk, super lækkert (vækkede minder fra Dahab).

Fra Cape Peron så vi både delfiner og hajer


Efter 5 dage i Shark Bay er vi taget videre op mod Carnarvon, hvor vi lige nu sidder og venter på at vejrudsigten skal blive god for Gnaraloo (Australiens bedste windsurf spot).

I kan se flere billeder på http://www.flickr.com/photos/renebrask/sets/72157600034129532/

Saturday, March 17, 2007

Perth - Geraldton

Vi er nu taget nordpå og har fået selskab af Emilie, som rejser sammen med os i 10 dage. Efter en sidste aften i Scarborough, hvor vi hyggede med BBQ ved stranden, kørte vi mod Lancelin.


Lancelin
I Lancelin er der ikke meget andet at lave end at windsurfe... Vi blev der en enkelt nat så René kunne komme ud at windsurfe og pigerne blev spidst af med et sladreblad hver. Nord for Lancelin ligger en stort område med sand dunes, hvor det er muligt at sandboarde og køre offroad i de kæmpe sandklitter. Med en 4WD skulle vi selvfølgelig også ud og lege og endte med at bruge det meste af dagen på det.




The Pinnacles Desert

Den største turistattraktion i området omkring Lancalin er ”The Pinnacles Desert”, som er et ørkenområde med høje limstens søjler. Det ligner mest af alt et månelandskab.


Meget fascinerende og varmt.

Cliff Head
Efter en eftermiddag i The Pinnacles fandt vi et hyggeligt lille spot ud til vandet, hvor vi kunne campe gratis.


Den lokale fisker kom og hilste på os, og inden længe endte vi med at blive inviteret med ud at fiske hummere næste morgen.


Det var en fantastisk oplevelse at komme med ud at fange hummere og en anelse hårdt for pigerne


Prikken over i’et var da vi var færdige og smed den overskydende madding over bord. Vi fodrede Kingfish og Stingrays på over 2 m.


Aftensmadden blev også fanget af Garry som harpunerede en Jewfish (mest eksklusive fisk i WA).


Ellendale Pool
Næste stop inden Geraldton blev Ellendale Pool, efter opfordring fra et Kiwi-par vi mødte. Et dejligt sted som vi havde helt for os selv.



Geraldton
De sidste tre dage har vi tilbragt i Geraldton, hvor vi har nydt civilisationen med shopping, biograf- og café-ture. Vi har boet på en fin campingplads på sunset beach, hvor der har være mulighed for windsurfing næsten hver dag.


Vi har idag sendt Emilie med bus tilbage til Perth og tager selv videre op nordpå en af de nærmeste dage. Skriver snart igen...


Flere billeder kan ses http://www.flickr.com/photos/renebrask/sets/72157600006223653/

Wednesday, March 7, 2007

South West Australia

Så er vi endelig kommet ”Down Under” og har fået købt en super svedig bil, en Toyota Land Cruiser 4WD. Den er blevet døbt Rocky da den er lidt brutal i forhold til Trutten derhjemme.


Vi har fået indrettet bilen med seng bagi og surfudstyr på taget, så den de næste tre måneder kan fungere som vores hjem. Lidt trængt, men med jævnlig oprydning ser det ud til at virke rigtig godt.

Efter at have fået bil er vi klar til at starte vores WA roadtrip. Første etape er gået sydpå til den sydvestlige del af Australien, hvor vi har været til vinsmagning i Margaret River, set de gigantiske høje træer i Pemberton og generelt oplevet den meget barske australske sydvest kyst.

Margaret River
Vi startede med at køre fra Perth til Margaret River, hvor vi overnattede en enkelt nat. Der var helt fantastisk men samtidig meget brutalt. Vi havde en eftermiddag på stranden, men det blev ikke til meget surfing (René turde ikke da vinden endelig kom).



Cape Naturalist


Margret River main break uden vind


Margret River main break med vind


Giant Tree Top Walk, Walpole
En af de helt store turistattraktioner i det sydvestlige Australien, er ”The Giant Tree Top Walk”, hvor man går blandt trætoppene 40 meter over jorden.





Warren National Park
Med en 4WD åbner mulighederne sig virkelig i Australien, man kan køre rundt i national parker på egen hånd. I Warren National Park afprøvede vi firehjulstrækket på bilen. Vi endte med at tage en overnatning inde i skoven, hvor vi camperede ned til en flod og hyggede med bål om aftenen, helt fantastisk.




Inden vi forlod Warren National Park skulle René selvfølgelig lige klatre op i skovens højeste træ på 60 meter.


Denmark

Vi måtte køre dertil, en by opkaldt efter vores hjemland.


Der var ikke meget at se, Denmark består af en række huse langs vejen, men der var en super dejlig strand, Ocean Beach.



Scarborough

vi er nu tilbage i Scarborough, Perth hvor vi bare slapper af og nyder livet ved stranden. På torsdag d. 8 kommer Emilie fra Sydney og besøger os i 10 dage.


Scarborough beach, hvor vi har boet den sidste uge (på parkeringspladsen i vores bil).


Vi skriver snart igen...

I kan se flere billeder her :